Søvnløs

Skrevet i nattens mulm og mørke:

Jeg kan ikke sove, kan du?

Det virker passende at dette indlæg skrives kl. halv to om natten, efter et par timers forgæves forsøg på at falde i søvn.

Det er evident at en af følgetilstandene ved autisme og ADHD er søvnforstyrrelse. Det menes at 70 % med ADHD har en konstaterbar søvnforstyrrelse, og 75 % med autisme har en konstaterbar søvnforstyrrelse. Det er tal der er til at tage og føle på! Det er mange mennesker, med en nedsat søvnkvalitet.

Viden om vigtigheden af en god nattesøvn er tilbundsgående: manglende søvn medfører bl.a. forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, forøget risiko for diabetes, nedsat evne til koncentration - blot et par eksempler.

Har du også en søvnforstyrrelse? Eller tænker du nu: "for pokker, hvad tales der om? Mig jeg sover og sover og sover, og kan slet ikke vågne igen", så læs videre, for det er OGSÅ en søvnforstyrrelse. En søvnforstyrrelse, der kraftigt nedsætter din livskvalitet, som hindrer dig i at nå de mål du ønsker dig, eller som gør det vanskeligt for dig at nå dine mål, bør håndteres og for meget søvn er faktisk lige så skidt som for lidt søvn. Når en tendens til for meget søvn følges med en af de neurologiske handicaps, så bør man undersøge og skelne mellem to ting: skyldes det i realiteten enten 1: at du har meget vanskeligt ved at komme ned i den drømmeløse søvnfase, og derfor udmattes af nætter, hvor du ikke får en optimal søvn, og dermed ikke kan formå at skabe et optimalt søvnmønster, eller 2: at du muligvis skal undersøge om du evt. er på kanten af eller midt i, en depression - føler du dig fanget i omstændigheder du ikke kan magte, og er din søvn en form for undgåelse.

De færreste med ADHD og autisme tænker selv, at de har en søvnforstyrrelse. Forældrene HAR opdaget det, for de har selv udviklet et forstyrret søvnmønster, efter deres barn/børn begyndte at forstyrre deres søvn. Konen/Manden/Kæresten har også opdaget det, for de forstyrres også når vi ikke sover, men enten lever hele og spændende liv i resten af huset mens de sover, eller vi ligger og vender og drejer os, og tænder lys og andet gennem hele natten. Hvorfor har vi så ikke selv opdaget det?

Vi har ikke selv opdaget at vores søvn er unormal, fordi det er den jo ikke for os. Vi har sandsynligvis sovet sådan (dårligt) hele vores liv.

Hold fast her kommer en lavpraktisk forklaring af den naturlige baggrund for vores søvnforstyrrelse: Såvel autisme, som ADHD er relateret til Thalamus, et lille center i hjernen, der blandt andet regulerer hjernens vågenhedstilstand. Thalamus er del af den gamle hjerne, og er ikke styret af, eller direkte koblet til fornuften. Den styrer autonomt og mekanisk. Når den ved ADHD opdager manglende vågenhedstilstand i hjernen (vågenhedstilstand=arousal), så sender den alarm rundt til sine andre samarbejdspartnere og hyperaktiviteter startes op. Det er klart, at Thalamus ikke kan skelne mellem om lav arousal i hjernen skyldes kroppens almene behov for hvile, eller om det skyldes ADHD-hjernens generelle dopaminmangel. Omend man ikke italesætter sanseoplevelser på den vis hos autisten, så svarer de voldsomme vanskeligheder med integrationen af sanserne fra samme center - Thalamus er center for fordeling af primære sanseindtryk ud til sansebehandlings- og forståelsescentrene. En PC-analogi er CPU'en: Thalamus er fordelingscentral for de forskellige processer, og kan dermed også blive flaskehals for dette. Reaktionen fra Thalamus er den samme: den pumper signal om manglende dopamin ud i hjernen og resultatet bliver: søvnforstyrrelse. Den nye genetiske forskning har vist os at det er evident at der er så stort sammenfald mellem genetiske variationer ved ADHD og autisme, at man nu på forskningsbasis arbejder med det som samme tilstand, blot på et spektrum (der vil komme mere om dette her på bloggen, så følg med, så kommer vi også til det emne). Det er klart at denne nye forskning giver os vigtig viden, særligt når vi skal afhjælpe søvnforstyrrelser også hos autisten, idet erkendelsen om at der foregår usynlig hyperaktivitet (dvs. alene sansebaseret og indadrettet), er en vigtig grundlæggende erkendelse i forholdet til at afhjælpe diverse søvnforstyrrelser ved autisme, der nu kan håndteres grundlæggende på samme vis som ved ADHD.

Og hvad gør man så? Når nu man ikke kan sove. Eller hvis man faktisk KAN falde i søvn, så vågner man løbende, eller sover rastløst og uroligt og drømmefyldt, eller man sover alt for meget, og kan bare ikke få gang i hjernen om morgenen igen...

Der er nogle overordnende råd, mange er generelle og kan læses på diverse sights på nettet, ligesom de faktisk også er del af den information man modtager hos fagprofessionelle: hav en god og fast søvndisciplin, undgå ting der kvikker op umiddelbart før sengetid, sørg for sænket temperatur i soverummet ol.. Alt sammen generelle råd, der desværre også i vid udstrækning er de samme råd, der gives til personer med neurologiske handicaps og forstyrret søvn. Desværre, fordi rådene ofte i bedste fald er virkningsløse, og i værste fald kan være vildledende. Ved såvel autisme som ved ADHD findes jo konstaterbart evidente sanseintegrere dysfunktioner. Det betyder konkret at hjernen ikke altid formår at samle og behandle input fra sanserne, til et output, der svarer til de normaltfungerende omgivelsers. Der kan være tale om kuldskærhed, fordi hjernen ikke formår at regulere den oplevede, eller den indre temperatur. Der kan være tale om ekstrem følsomhed, der betyder at et åbent vindue bevirker en kontinuerlig forstyrrelse på huden forårsaget af luftstrømme i rummet. Der kan være tale om at hørelsen er indstillet på max. volume, og tro mig: en hovedpude kan larme som en hel rockkoncert!

Ændringer i rutiner og rammer for at opnå en god søvn skal såvel rette sig mod de overordnede faktorer der er ved søvnforstyrrelser, særskilt ved neurologiske handicaps, ligesom de skal rette sig mod individuelle behov, der skal undersøges og adresseres for den enkelte. De overordnede faktorer er blandt andet de beskrevne neurologiske forklaringsmodeller, individuelle behov er fx. hjælpen til ro via alt fra lydbog, åbne/lukkede vinduer, fuldstændigt mørke, lidt lys, spille spil på telefonen - find frem til og brug, det der virker for dig selv, eller hjælp dit barn til det samme. Luk ikke af for gode muligheder, bare fordi det fortælles at man vågner ved at spille på sin telefon eller lignende, også her er individuelle forskelle. Før jeg fik den lille håndholdte satan, der kunne lulle mig i søvn med kedelige kabaler og Soduko, der sov jeg slet ikke. Få evt. hjælp til at finde gode strategier for at sikre den sunde søvn, hos jer selv, eller hos jeres børn.

Der er også god kemisk hjælp at hente: Melatonin, dels magistralt fremstillet, eller som depot Circadin, der også indeholder det virksomme stof, Melatonin. Melatonin, er det hormon, der fortæller hjernen at vi er trætte og skal sove. Melatonin hjælper ved primært indsovningsforstyrrelser, og Circadin udløses løbende over natten, og hjælper dermed ved at sikre niveauet af Melatonin, så man ikke har gentagne opvågninger. Melatonin er ikke afhængighedsskabende, og er desuden meget grundigt testet, såvel som "Melatonin", som præparatet Circadin.

Det giver mening at modtage den kemiske hjælp, idet der her er tale om tilskud af et stof som vi ikke selv sundt evner at producere i det omfang vores krop har behov for det. Også her er der påvist klare forskelle på den almene hjerne og på fx. hjerner med ADHD og autisme.

Hvis vi taler om jeres børn, er det jo i realiteten blot at gå i gang med at hjælpe dem med at få en god nats søvn, næsten HVER nat. Hvis du er voksen med ADHD og autisme, så har du måske læst helt her herhen og ved endnu ikke at du har en søvnforstyrrelse. Næh, for hvem af os ved egentlig hvad en normal søvn er? En normal søvn varierer meget lidt for den enkelte, og det betyder fx. at man bør sove lige meget og lige godt hver nat. En uge hvor man sover mindre og mindre hver nat og så får sovet ud i weekenden, er ikke en sund søvn. Den gennemsnitlige søvn en voksen skal have er 7,5 time i døgnet. Dette er den uforstyrrede og rolige søvn, der leder dig gennem alle søvnfaser og afsluttende i den dybeste søvnfase, der kun fremkommer ved uforstyrret og længerevarende søvn. Så måske opdagede du nu, at du hele dit liv har sovet 3 timer hver nat, og at dette faktisk ikke er normen, heller ikke for dig som unik person. Nogle sover lidt mindre - variansen kan være at nogle har behov for måske 5-6 timer, men variansen er ikke at sove gevaldig meget ind i mellem, og meget lidt resten af tiden.

Godnat og sov godt...

Husk også at følge os på: https://www.facebook.com/JHOconsult