Boganmeldelse: Look me in the Eye

Lad det straks være sagt: En boganmeldelse er en subjektiv vurdering af en anden persons værk. Ved anvendelsen af alle mulige, eller mere umulige redskaber, bliver det alligevel ikke til andet, end den subjektive vurdering, af det en anden person har skabt.

Nu er I altså advarede om, hvor utrolig subjektivt, selektivt, og snævert et perspektiv jeg ikke kan undgå at have, når jeg lige om en linje mere påbegynder anmeldelsen af selvbiografien "Look me in the eye" af forfatteren, autisten, ingeniøren, mekanikeren, faderen, opfinderen, og ballademageren John Elder Robison.

Desværre findes den (efter 6 år) stadig kun på engelsk, og det er derfor umuligt for mig at henvise til en dansk udgave af bogen, og kan du ikke læse engelsk, så send anmeldelsen videre og ryk forlagene for at tage denne bog til sig og få den oversat og udgivet på dansk. I USA blev biografien omgående en NY Times bestseller, i Australien lå den 6 uger i træk nummer 1 på Random Houses bestseller liste. Når en bog bliver en bestseller har jeg ofte oplevet at den skældes huden fuld af anmeldere. Der er naturligvis også noget sandt I at man ikke behøver æde lor... fordi 1 mio. fluer gør det, ikke desto mindre bliver en bestseller oftest en bestseller, fordi den er en bog som gør et stort indtryk på rigtig mange mennesker, og som rigtig mange mennesker køber og anbefaler, til andre der igen anbefaler den. En sådan bog er Look me in the eye!

John Elder Robison er sent diagnosticeret med Aspergers Syndrom, hvilket betyder at han har levet hele sit liv, uden den selvforståelse og den forståelse fra omverdenen, som en diagnosticering ville have kunnet berede. Han har været det han selv beskriver som et "misfit" - en person der ikke rigtigt passer ind i noget, eller med nogen. Sådan har han oplevet sig selv, og sådan har andre oplevet ham. Han beskriver sit liv og sine oplevelser knivskarpt og uden sentimentalitet, hvilket giver læseren lov til selv at tage stilling til biografiens oplevelser og erfaringer. Naturligvis har biografien dog også en løbende kommentar, og vi får del i forfatterens vurderinger og efterrationaliseringer, omend John Elder Robison formår at sikre, at dette aldrig bryder forstyrrende ind i den gode historie.

Biografien balancerer elegant flere sideløbende elementer: Beskrivelsen af et liv uden meningsgivende selvforståelse, fortællinger om sjove, sære, personlige, og forunderlige oplevelser og udfordringer, såvel som forfatterens nuværende overvejelser og forståelsesramme i forholdet til inklusion af mennesker med autisme. John Elder Robison er en fremragende fortæller, der kan fortælle en historie med alle de rigtige virkemidler: sans for at formidle det rigtige billede til læseren, præcision i de væsentlige detaljer og dybde i historien, en fantastisk timing, og ikke mindst væsentligt for biografien, så er den uimodståeligt morsom!

På indholdssiden så mangler heller intet: Forfatteren har aldrig taget en formel uddannelse, passede som han selv beskrev det, ikke ind nogen steder, og han oplevede heller ikke, at andre ønskede at han blev hængende. Der er dog ingen tvivl om hans evne til fordybelse, og om hans evne til at udvikle, opfinde, skabe og udvinde, og der er mange spændende beretninger i hans biografi. Af de mere usædvanlige kan nævnes at han i flere år var arkitekten bag musikgruppen Kiss's spektakulere guitarer, med indbygget lys, røgbomber, ild osv. alt vældigt foran sin tid, med den daværende teknologi.

John Elder Robisons biografi er spændende, berigende, kærlig og morsom læsning. Ikke mindst er han også en god rollemodel for os med autisme. Ikke fordi han har haft det let, har udnyttet alle sine evner, og nået alle sine mål, men fordi han nu forstår sig selv, og fordi dette har givet ham plads til sorg over de steder hvor han gerne ville have nået noget andet, på en anden måde. Det har også givet ham fred med de mange omgivelser, han ikke følte han passede ind i. Han har også fået en helt ny forståelse for de konflikter der har været i hans liv, for hans rolle som far, og for hans rolle som ægtemand, og han bruger denne forståelse til kontinuerligt at nærme sig et mere harmonisk liv, i overensstemmelse med egne, såvel som med omgivelsernes behov. Endvidere arbejder han i USA ihærdigt for at fortælle om livet med Aspergers Syndrom, for at udvikle nye og bedre forhold for mennesker med autisme, og heldigvis skriver han også fortsat bøger. En anden og anbefalelsesværdig bog af John Elder Robison er "Raising Cubby", der handler om relationen til sønnen, og om hvordan det at heller ikke hans autisme blev erkendt og udredt, førte til at han endte i en føderal retssag, anklaget for mange forhold, der relaterede til mistanker om terrorisme. Er det nødvendigt at fortælle at han søn også er en meget typisk dreng med Aspergers, med en særlig forkærlighed for kemi og kemiske forbindelser, og i en periode også for de eksplosioner der kunne skabes.

Look me in the eye, er en af den slags bøger man ikke kan slippe, men når man så opdager at man er ved at nærme sig enden, så forsøger man at trække det ud, for her er en af den slags bøger man savner og glæder sig til at læse igen, gerne fortæller om, og gerne giver i gave til andre.

Læs mere om John Elder Robison her: http://www.johnrobison.com/

Og glem ikke at følge os her: https://www.facebook.com/JHOconsult