Diagnose som et meningsgivende værktøj

"Nu skal man jo heller ikke fokusere så meget diagnosen", sagde barnets socialrådgiver, "det er der ingen grund til. Det er bedre at fokusere på barnets ressourcer...".


I det udsagn ligger et større grundlag for den kategoriserende stigmatisering, som socialrådgiveren formodentlig forsøgte at undgå, end hun forhåbentlig selv er klar over:


Hvis vi ikke giver diagnosen et passende fokus, hvordan skal vi så forstå det i os der er anderledes, og det der falder udenfor. Hvordan skal vi så kunne forklare dette for vores omgivelser, så de kan forstå, hvorfor vi opfører os anderledes end de forventer af os. Ville det ikke være som at lade den blinde klare sig selv, uden hjælpemidler og uden at formidle for personen selv, og for omgivelserne, at et blindt menneske, er et menneske hvis syn ikke beriger dem sanseinput de kan navigere ud fra i omverden. Kunne vi forestille os, at vi ville lade et blindt menneske dels selv mangle forståelse for de mange steder, hvor personen ikke let fungerer i omverden, og dels lade omverden tænke, at her var en person, der tilsyneladende ikke kunne lære af sine erfaringer, siden personen gentagne gange, set fra omgivelsernes perspektiv, foretog ensartede fejltagelser.


Endvidere er det også meget beklageligt at tænke på en diagnose, som noget der er separat fra en persons ressourcer. Der er mange ressourcer integrerede i de elementer der er specifikke og kendetegnende ved en diversitet af diagnostiske kriterier indenfor de neurologiske diagnoser: evnen til at bibeholde et stærkt fokus på et snævert område af interesse, evnen til at arbejde hårdt og længe, evnen til at gå sin egen sunde vej, også når alle de andre går den anden vej. Blot nogle få eksempler på de mange og stærke ressourcer, der er naturlige følger af de symptomer, der indgår i de neurologiske diagnoser, som fx. ADHD og autisme.


Hvis vi ikke må give diagnosen det rette fokus når en nydiagnosticeret skal forstå sig selv, hvordan skal vi med et samlet symptomsæt, der godtgør en diagnosticering, så nogensinde opnå den selvsamme selvforståelse og spejling, som andre mennesker opnår. Selvforståelse og spejling, der endvidere er meget væsentlig for en sund udvikling hos et menneske. Hvis vi endvidere skal adskille alle vore specifikke ressourcer, fra vores diagnose, hvordan skal vi så kunne lære at elske den, og elske vores anderledeshed, og få et godt liv med det?


Det er værd at overveje, om ikke vi bør give diagnosen det fokus der er behov for, i forholdet til at forstå sig selv, og i forholdet til at forstå sig selv i sammenhæng med omverden. Og det er værd at overveje om ikke de mange ressourcer, der er i de neurologiske diagnoser skal fremhæves, med det formål at sikre, at såvel personen med diagnosen, som omverden omkring, kan benytte de stærke og sjældne ressourcer, der indgår i de neurologiske diagnoser som ADHD og autisme.


Handicap bliver det til, når man ikke selv forstår, når omverden ikke forstår, og når ingen forklarer. Hvis vi vil ligestilling, ligeværd, og ligebehandling så skal vi forstå, forstås, og have lov at give og modtage forklaring.

Til Autisten - Et digt til dig - om dig og dit


USYNLIGT - Nu ser du det - nu  ser du det ikke. Autisme og ADHD er ikke bare usynlige, de kan også være skjulte.


AUTISME-LIGHT - Er Aspergers Syndrom virkelig en mild form for autisme?


PLACEBO - Om andre behandlingstiltag end de konventionelle.


SKAL MAN SIGE DET? - Skal vi sige det, når vi opdager at der er grund til videre udredning ved en person, og især: skal vi sige hvorfor?


ANVENDT ANERKENDENDE TILGANG - At have fokus på det gode motiv, både eget og andres.


ADHD  OG AUTISMERNE I PARFORHOLDET - At forstå betydningen af dette i parforholdet, og at begynde at håndtere dette på en ny og meningsgivende måde.


KØNSFORSKELLE VED ADHD OG AUTISMERNE - Ja, der ER forskel på mænd og kvinder, også når de har ADHD eller ASF.


HYPERAKTIVITET - At forstå hyperaktivitet og kunne skelne mellem den og andre ufrivillige bevægemønstre der evt. kan være.


TICS - At forstå tics og kunne skelne mellem dem og andre ufrivillige bevægemønstre der evt. kan være.


STIMS - At forstå stims og kunne skelne mellem dem og andre ufrivillige bevægemønstre der evt. kan være.


SPISEFORSTYRRELSE VED ADHD OG AUTISMERNE - At forstå og opdage spiseforstyrrelse ved de neurologiske handicap, og at sikre at håndtering imødekommer relevant behov, som forstyrrelsen kan være udtryk for.


BOGANMELDELSE: LOOK ME IN THE EYE - En boganmeldelse af en biografi af en voksen med Aspergers Syndrom. Om et liv som designer, som opfinder, som mekaniker af sjældne biler, som far, som mand, og nu også som voksen autist. Om stabilitet og forandring - med autistens brille.


SØVNLØS - At forstå og håndtere søvnforstyrrelse ved ADHD og ASF

PERSPEKTIVER PÅ TERAPI - At få det optimale ud af terapi og af samarbejdet omkring personlig læring og udvikling.


AT ELSKE ET "NEJ" OG ET "JA" LIGE MEGET - At forstå og opleve, og dermed kunne give et "nej", fuldstændig lige så positivt som at give et "ja".


AT HAVE ELLER IKKE AT HAVE ADHD - Et perspektiv på den indiskutable eksistens af diagnosen


GUD BEVARE DANMARK: PÅ PILLER - Et perspektiv på medicinering ved psykiatriske og neurobiologiske diagnoser - ADHD, ASF, angstrelaterede lidelser, psykosetilstande ol.


DIAGNOSE SOM ET MENINGSGIVENDE VÆRKTØJ - At anvende diagnosen ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelse, som et stærkt element til forståelse af egen identitet.

Fog Of Love - et brætspil om parforhold. En kort  gennemgang af spillet og af det personlige indtryk.

Fra Miss Danmark til handicappet - en selvbiografi om et liv med autisme og ADHD.

Jeg har det fint! - en novelle der beskriver et angstanfald hos en 13-årig skoledreng

Blogindlæg: