Erfaringslære ved ADHD

I forbindelse med mit job, som ADHD-konsulent, løb jeg ind i en af misforståelserne omkring vores ADHD.

En misforståelse jeg tit er blevet præsenteret for både i litteratur omkring ADHD og hos eksperter. ”Når nu I ikke lærer af jeres erfaringer, hvad gør man så”? ; var spørgsmålet. Det skal her nævnes, at kursisten ikke var en hvem som helst, men en dygtig misbrugsbehandler,der havde skrevet 3 Phd-afhandlinger, om ADHD.

Jeg blev rigtig glad for spørgsmålet, der kom i plenum. Det gav mig muligheden for at aflive en af myterne.

Jeg forstår godt, at det for andre ser ud til at vi ikke lærer af vores erfaringer, men det er ikke det det drejer sig om. Det drejer sig om er, at den fokusvinkel vi har, er så smal, at vi ikke har det samme brede område at erfare ud fra, som de der ikke lever med et kognitivt kikkertsyn som os (et fokussyn, der er nødvendigt, hvis vi bare skal være i stand til at holde fokus, i en verden, hvor vi ikke pr automatik, kan lukke af for indre og ydre stimuli). Det betyder at, hvis de der ikke har ADHD oplever noget medens de er i gang med dagens gøremål, så oplever vi kun en lille del af det samme. Det vi oplever ligger snævert op af det aktivitetsfokus vi har lige på det pågældende tidspunkt.

ært kan man sige, at hvis andre oplever det som en 1-sporet motorvej så oplever vi det samme som en motorvej med 25 spor, hvor vi kun ser et spor af gangen. Det vil sige at vores erfaringsgrundlag ikke er så bredt og derfor er de erfaringer vi gør os inden for dette område. Man kan vel tale om at det er en slags delerfaring, men for os er det en hel erfaring.

Det er her det ser ud som om at vi ikke har erfaret noget, for det kun at have erfaret inden for en del af et område, det vil jo til tider give problemer. Det betyder dog at vi har erfaret, analyseret og taget et meningsfuldt valg, som alle andre, men dog på et væsentligt mindre delområde.

Hvad kan denne viden så bruges til i det større perspektiv? Min hensigt med artiklen er at gøre opmærksom på at der er tale om, at vi med ADHD drager erfaringer, men at det vi kan have brug for, er at de der drager erfaringer på et bredere grundlag, gør os opmærksomme på, hvis de er

usikre på om vi har gjort erfaringer i forhold til områder, hvor det udfra vores adfærd ikke giver indtryk af, at vi har lagt hensigtsmæssige strategier.

Det betyder i praksis, at de spørger os om vi har lagt mærke til den forhindring, som det ser ud til at vi lige er ved at løbe ind i med hovedet først. Endvidere kan det også hjælpe at de spørger om hvordan vi vil løse udfordringen, da det giver os en mulighed for at erfare via deres bredere

oplevelse af verden og dermed løse opgaven i god ro og orden.

Nu er det jo så heldigt at det er ret nemt for andre at se hvad vi har taget stilling til og hvad der ikke lige har været forbi den indre ”kalkuleringscentral”. I kan næsten altid regne med at det der ser

uovervejet ud også er det.

En sådan samtale, med en med ADHD, kunne lyde sådan her: ”Jeg kan se det går rigtig godt med det du har gang i, har du også styr på tiden, da jeg kan se at du skal være det nye sted om 20 min”?

Når vi så bliver opmærksomme på udfordringen, kan det være virksomt for os at få et spørgsmål som f.eks : ”Jeg kan se du er opmærksom på tiden nu, hvordan vil du gøre for at overholde den”?

Det vil give os muligheden for at drage nytte af jeres noget bredere erfaringsgrundlag, og vil dermed lette situationen for alle parter.

Det er selvfølgelig vigtigt at spørgeren positionerer sig rigtig, således at spørgsmålet virker efter hensigten. Med det mener jeg, at spørgeren har fokus på at det, at ville hjælpe den der har ADHD, fremfor reelt at ville hjælpe sig selv, ved at prøve at få kontrol over en situation.

Det er dog en naturlig og almindelig egenskab, at ville hjælpe sig selv, men så er det det, man skal spørge om, til den der har ADHD.

Sådan et spørgsmål kunne lyde: ”Jeg bliver urolig i forhold til tiden nu. Vil du hjælpe mig med at nå det vi skal”?

Et andet perspektiv på erfaringer, er at vi ikke altid kan bruge de erfaringer vi har, da vi kan have så kraftigt og snævert fokus i forholdet til den aktuelle situation, at der ikke er tid til overvejede handlinger, men at det kører mere på reaktioner.

Problematikken er igen den samme. Vi går i reaktions-mode på det der kan forekomme som et smallere kravscenarie end andre. For os med ADHD opleves det på samme måde som, når i, kommer under for hårdt

pres og begynder at arbejde ubevidst med reaktionshjernen.

Her er det også muligt for omgivelserne at hjælpe. Her kan man spørge sig selv:  Hvad ville jeg have brug for at andre gjorde i forhold til mig, hvis jeg var lige så presset?

Ja ikke! Så er det nemt at mærke, hvad der ville være rart. Jeg går ikke ud fra at det du kom frem til var, at de skulle sige; ”Tag det roligt”, eller ”Hvorfor gør du sådan”. En lang lang samtale ville vel heller ikke være at

foretrække? Og hvorfor så ikke. Nej, for det er jo tydeligt, at der ikke er nogen hjemme i den fornuftige del af hjernen og dermed er den normale overtænkning jo ikke mulig lige nu.

Så gør det du selv ville have brug for i en sådan situation. Vis sympati med den stress du ser hos dit medmenneske og sig at du kan se at det er hårdt lige nu. Eller igen er det muligt at bruge sig selv som før, hvis du også er blevet stresset af det der foregår. Spørg om hjælp til at få løst din

egen stresssituation, på en ydmyg måde, hvor du lyder og ligner en der har brug for hjælp og ikke en der forsøger og få kontrol over ADHD´en. Det vil nemlig ikke være muligt for dig, da den ikke er i dig.

Jeg håber denne artikel kan være med til at åbne for en større forståelse for, at vi med ADHD skam nok lærer af vore erfaringer, men at vores erfaringsgrundlag ikke altid er lige så bredt som omgivelsernes. Endvidere at når vi er stressede har vi ikke adgang til vores fornuft, og dermed har vi svært ved at bruge ervfaringer i rationelle handlinger. På samme vis som det ville være for alle andre, der var meget stressede.

Endvidere har budskabet været, at du kan regne med at det du ser, der ikke handles fornuftigt i forholdet til, er ganske som du formoder antagelig noget vi ikke har fået et sundt erfaringsgrundlag for, og derfor ikke har udviklet hensigtsmæssige handlinger der passer til.

Husk at, når du oplever det som en 1-sporet motorvej, oplever vi det samme som en 25-sporet. Du kan hjælpe med at gøre opmærksom på det du ser, ved at dele din viden med os. Så lever vi også fedt af dit bredere fokus.