Placebo

Placebo er et udtryk vi bruger om den effekt af en behandling, der er målbar, men som ikke har basis i andet end det vi oplever, tænker, og føler om en ting. Placebo er en meget kraftig effekt. Når man laver medicinsk forskning så kan man endog ofte måle en placebo-effekt, der er lige så kraftig, som den effekt en medicin eller fx. en operation ville have. Det vil sige, at der er lavet forsøg hvor man helt konkret har sammenlignet effekt af operationer, med effekten af at mennesker tror de er blevet opereret (åbnet og lukket igen uden yderligere indgreb), og man har fundet at effekterne af de to typer af indgreb var overensstemmende (hvorefter man har erkendt at givne operationer ikke reelt var effektive).

 

Der er også lavet en del undersøgelser, der indikerer at hvis vi antager at den medicin vi tilbydes er mere omkostningstung, end et evt. alternativ er det, fx. en kopimedicin, så oplever vi en bedre effekt af medicinen. Også omvendt, den præcist samme medicin tilbudt men nu hvor vi som patient får forståelsen af at vi tilbydes det billigere alternativ, og her konstateres så at vi oplever en ringere effekt. Også dette hører under Placebo-effekten. Det vi tror på har ofte langt større betydning for os, end det der konkret og målbart "bør" være virkeligheden.

 

Skal vi så bare forkaste effekten af Placebo? Nej, det skal vi bestemt ikke. Vi skal blive meget bedre til at bruge den: vi skal sikre os at den ikke styrer vores liv, hvor det ikke giver mening - altså vores fordomme om at noget der er meget dyrere eller mere vidtgående, nok er mere effektivt. Vi skal også sikre os, at vi lader vores tro få den placering i vores liv, som den skal have. Fordi den er en meget kraftfuld og endog helbredende kraft. Dette er målbart i samme grad (omend ikke i samme omfang) som konventionel medicin er det, og er påvist igen og igen. Dette skaber store dilemmaer i lægevidenskaben - skal man som læge anbefale at en patient fortsætter med noget, som lægen ved absolut ingen påvist klinisk effekt har? Når nu en enkelt patient beskriver stor udvikling eller sikring eller glæde eller bedring ved en eller anden særlig (ikke usund) diæt, anden livsførelse, et kosttilskud osv. osv.

 

Placebo kommer af det latinske placebo - 1. person - "jeg behager". Placebo-effekten handler altså om at vi finder behag, til trods for ingen anden forklaring, end at vi har en overbevisning om at vi er blevet behaget. Det at tænke at noget behager en, kan være så stærk en påvirkning at effekten kan sammenlignes med helt konventionelle (medicinske indgreb). Man kan endda tænke sig, at årsagen til at der er så stærk evidens for effekten af lægelige/medicinske indgreb er at vi TROR på dem. Det vil sige de har en dobbelteffekt - vi tror på at de vil virke, og de retter sig konkret mod et givent problem vi har behov for at få behandling for.

 

Hvordan bliver denne effekt relevant når vi betænker behandling af mennesker med psykiske eller neurologiske handicap. Denne effekt er relevant fordi den retter sig mod det individuelt baserede behandlingsbehov. Der er masser af generaliserede anbefalinger at finde frem, hvis man søger om behandlingstiltag ved fx. ADHD - medicin, motion, ved kombinationen med indlæringsvanskeligheder er der også evidens for at tilskud med Fiskeolie har effekt. Vi ved også at der er forskellige kognitive tilbud (samtalebaseret eller hjernetræning) eller adfærdsregulerende tilbud (træning af adfærd i miljø, såvel individuelt som gruppebaseret), der kan påvise en vis effekt. Men hvad med alt det andet som vi hører om: massager, olie, samtaleterapi, meditation, kostomlægninger, hjernetræning ud over de reelt evidensbaserede, kærlighed, tro på Gud, leve efter Buddhas lære, engagement i sociale sammenhænge, familiens sammenhængskraft osv. osv. Alle disse og mange flere har en kæmpe effekt, hvis de har betydning for os. Hvis de "behager os".

 

Skal din læge foreslå dig at bede, når du har det svært, når din ADHD banker på og forstyrrer? Ja, det skal han da, hvis det er hjælpsomt for dig. Skal han bakke dig op i at tilrette din kost, og støtte dig i at undersøge om den er sund, og familiens børn stadig får hvad der er behov for? ja, det skal han da, hvis det er virksomt for dig.

Skal lægemiddelstyrelsen gå i clinch med os, når vi ikke vil modtage generiske kopier, men kræver originalproduktet. Ja, det skal de, fordi det kan sagtens være et spørgsmål om oplevet behag/ubehag (placebo/nocebo), eller simpelthen om manglende tro på effekten (placebo).

 

Hvad skal vi selv gøre? Vi skal forstå at tro er en lige så stærk påvirkning som viden kan være det. Derfor skal vi turde se på vores overbevisninger, og vide at det er netop det, de er. Overbevisninger. Og så skal vi vurdere om de er gode for os, eller om de evt. er meningsløse, og i givet fald skal vi kunne håndtere at ændre vores overbevisning. Det handler jo om at få iværksat netop den behandling der er virksom og effektiv for dig, eller for din nære - ikke om hvorvidt den er virksom for alt og alle på en gang og for altid, på en given målbar vis.

 

 

 

Blogindlæg:

Til Autisten - Et digt til dig - om dig og dit

 

USYNLIGT - Nu ser du det - nu ser du det ikke. Autisme og ADHD er ikke bare usynlige, de kan også være skjulte.

 

AUTISME-LIGHT - Er Aspergers Syndrom virkelig en mild form for autisme?

 

PLACEBO - Om andre behandlingstiltag end de konventionelle.

 

SKAL MAN SIGE DET? - Skal vi sige det, når vi opdager at der er grund til videre udredning ved en person, og især: skal vi sige hvorfor?

 

ANVENDT ANERKENDENDE TILGANG - At have fokus på det gode motiv, både eget og andres.

 

ADHD OG AUTISMERNE I PARFORHOLDET - At forstå betydningen af dette i parforholdet, og at begynde at håndtere dette på en ny og meningsgivende måde.

 

KØNSFORSKELLE VED ADHD OG AUTISMERNE - Ja, der ER forskel på mænd og kvinder, også når de har ADHD eller ASF.

 

HYPERAKTIVITET - At forstå hyperaktivitet og kunne skelne mellem den og andre ufrivillige bevægemønstre der evt. kan være.

 

TICS - At forstå tics og kunne skelne mellem dem og andre ufrivillige bevægemønstre der evt. kan være.

 

STIMS - At forstå stims og kunne skelne mellem dem og andre ufrivillige bevægemønstre der evt. kan være.

 

SPISEFORSTYRRELSE VED ADHD OG AUTISMERNE - At forstå og opdage spiseforstyrrelse ved de neurologiske handicap, og at sikre at håndtering imødekommer relevant behov, som forstyrrelsen kan være udtryk for.

 

BOGANMELDELSE: LOOK ME IN THE EYE - En boganmeldelse af en biografi af en voksen med Aspergers Syndrom. Om et liv som designer, som opfinder, som mekaniker af sjældne biler, som far, som mand, og nu også som voksen autist. Om stabilitet og forandring - med autistens brille.

 

SØVNLØS - At forstå og håndtere søvnforstyrrelse ved ADHD og ASF

PERSPEKTIVER PÅ TERAPI - At få det optimale ud af terapi og af samarbejdet omkring personlig læring og udvikling.

 

AT ELSKE ET "NEJ" OG ET "JA" LIGE MEGET - At forstå og opleve, og dermed kunne give et "nej", fuldstændig lige så positivt som at give et "ja".

 

AT HAVE ELLER IKKE AT HAVE ADHD - Et perspektiv på den indiskutable eksistens af diagnosen

 

GUD BEVARE DANMARK: PÅ PILLER - Et perspektiv på medicinering ved psykiatriske og neurobiologiske diagnoser - ADHD, ASF, angstrelaterede lidelser, psykosetilstande ol.

 

DIAGNOSE SOM ET MENINGSGIVENDE VÆRKTØJ - At anvende diagnosen ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelse, som et stærkt element til forståelse af egen identitet.

Jeg har det fint! - en novelle der beskriver et angstanfald hos en 13-årig skoledreng

Fra Miss Danmark til handicappet - en selvbiografi om et liv med autisme og ADHD.

Fog Of Love - et brætspil om parforhold. En kort gennemgang af spillet og af det personlige indtryk.

JHO Consult, Gl. Byvej 51, 5792 Årslev. Tlf.: 2149 5822