Historien bag JHO Consult

JHO Consult fejrer i 2015 10 års jubilæum. Det er med stor stolthed vi kan beskrive 10 års historie med succesfulde praksisomsættelige indsatster og løsninger.

 

JHO Consult opstod som en vision i Jan Have Odgaard, der på et tidligere tidspunkt havde startet det private specialskoletilbud Spangeskolen. På skoletilbuddet arbejdede Jan med at videreudvikle og forfine de mange pædagogiske forståelsesrammer og håndteringsmodeller, som han på det tidspunkt allerede havde udviklet mange af. Det blev i Jans daglige virke som leder og behandlingsansvarlig på specialskolen tydeligt for ham, at der manglende en høj grad af praksisviden og forståelse vedrørende håndteringen af ADHD, samt af ADHD med overlap til Autismerne, eller anden komorbiditet. Pædagogikken til håndtering af ADHD og af de såkaldt højtfungerende Autismer var på daværende tidspunkt, meget som på nuværende: regelmæssighed, konsekvens, rutiner osv. Der blev kun i meget ringe og meget lidt virksom grad, arbejdet med den indre udvikling af kompetencer i den enkelte med ADHD eller med Autisme. Styring og regulering af handlinger, tanker, reaktioner og lignende, var - og er ofte stadig - primært lagt ud til håndtering i fagprofessionelle omgivelser, eller ved kursusuddannede forældre.

 

Jan vidste at dette var uholdbart set i forholdet til en naturlig livscyklus, og og at effekten af disse tilbud ville få den konsekvens, at så snart den ydre styring af personen med ADHD eller Autisme ophørte, så var konsekvensen af der ingen indre styring var udviklet, hvorved disse personer reelt blev dobbelthandicappede.

 

Daglig praksis fra skolen, hvor elevernes evne til egen indre og ydre regulering blev udviklet, viste også at ikke blot var det uholdbart, det var også unødvendigt. Mennesker med ADHD, med Autismer, og med svære personlighedsforstyrrelser kan lige såvel som andre mennesker, udvikle egen evne til regulering af adfærd, i form af såvel tanke som anden handling. Der er blot et behov for at dette udvikles på anden vis, end det udvikles for den neurotypiske personlighed, den almene personlighed.

 

Jan startede JHO Consult på baggrund af utallige henvendelser fra såvel privatpersoner, fra organisationer og fra virksomheder, der søgte viden om hvordan man kunne sikre at støtte en sund udvikling hos personer med vidtgående udviklingshandicap, eller svære psykiatriske lidelser. JHO Consult var også for ti år siden det eneste konsulentfirma, der kunne tilbyde omgående og akut praksisomsættelig hjælp til gavn i familier, virksomheder og organisationer. Allerede fra starten tilbød JHO Consult såvel terapi, supervision, interne og eksterne kurser, og samarbejdede med en bred vifte af interesseorganisationer og offentlige institutioner.

 

JHO Consult er et firma der tilbyder akut praksisomsættelige integrerede løsninger tilpasset såvel omgivelsernes, som den enkeltes specialbehov. Dette stiller store krav til JHO Consults konsulenter, der skal have en meget stærk og bred faglighed, en stor erfaring og stor ekspertise i at kunne aflæse og indgå i de forskellige eksisterende systemer, således løsninger let kan integreres og efterfølgende vedligeholdes og videreudvikles. Først i 2009 fandt Jan en samarbejdspartner, der kunne tilbyde samme stærke faglige niveau og leve op til de kvalitetskrav JHO Consult stiller til sig selv og dermed sine konsulenter. De to danner nu et stærkt fagligt team, og samarbejder omkring løsningen af JHO Consults opgaver, samt omkring udvikling og videreudvikling af forståelsesrammer og håndteringsmodeller relaterede til JHO Consults kerneydelser.

JHO Consult, Gl. Byvej 51, 5792 Årslev. Tlf.: 2149 5822